Moderne enfamiliehus

Huse fra 1979 og frem er altid bedre isolerede end gennemsnittet af de danske boliger. Meget ofte kan der alligevel opnås en mærkbar besparelse ved efterisolering, fordi mange nyere huse ikke lever op til dagens standard. Overvej disse steder:

  • Loft: Tjek tykkelsen af isoleringen på loftet. Minimum 300 millimeter isolering anbefales i dag, men det var måske ikke normen, da huset blev bygget.
  • Rør: Varme, vandførende rør er ikke altid tilstrækkelig isolerede – heller ikke i moderne byggerier

 

Parcelhus fra før 1979

Huse fra før år 1979, hvor der for første gang i Bygningsreglementet blev stillet væsentlige krav til isolering af nybyggerier, har et langt højere varmeforbrug end nyere huse. I parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne kan der derfor være store besparelser at hente.

  • Loft: Tjek tykkelsen af isoleringen på loftet. Her bør isoleringslaget være minimum 300 mm mineraluld.
  • Ydervægge: Hulmure fra denne periode er ikke altid isolerede. Der er store varmebesparelser at hente ved hulmursisolering.
  • Rør: Varme, vandførende rør er ofte ikke blevet tilstrækkelig isoleret fra starten. Isoleringen kan også være i en dårlig kvalitet og dårlig stand efter mange år. Erstat med moderne rørskåle i 30-50 mm.

 

Ældre villa eller landejendom

Mange ældre villaer og landejendomme er mere end 50 år gamle. Dengang var varmeforbruget i danske boliger dobbelt så højt som i dag. Så hvis ikke der er foretaget en gennemgribende efterisolering i de senere år, kan du hente betydelige besparelser ved at gøre det nu.

  • Loft: Tjek tykkelsen af isoleringen på loftet. Her bør isoleringslaget være minimum 300 mm mineraluld. Kontroller også isoleringens kvalitet efter de mange år. Måske skal der lægges helt nye, moderne isoleringsmåtter.
  • Skunkrum: Ældre villaer har som regel uisolerede eller sparsomt isolerede skunkrum på loftet. Gå skunkrummene efter, og løft standarden til samme, nutidige niveau som på resten af loftet.
  • Ydervægge: De fleste ældre villaer og landejendomme har tykke, massive ydervægge. Hvis det trækker fra dem, kan der være defekter, som bør repareres, eller man kan overveje en indvendig eller udvendig isolering. I mindre landejendomme af ældre dato, kan ydervæggene være ret tynde, og her er der store besparelser at hente, blot man isolerer indvendigt med for eksempel 150-200 mm isolering.
  • Rør: Varme, vandførende rør i kolde kældre er ofte ikke blevet tilstrækkelig isoleret fra starten. Isoleringen kan også være i en dårlig kvalitet og dårlig stand efter mange år. Erstat med moderne rørskåle i 30-50 mm. tykkelse.
  • Trægulv: I nogle ældre ejendomme er der uisoleret trægulv næsten direkte mod jorden og med ventilering i soklen. I sådan et hus er der meget fodkoldt. Her kan man fjerne gulvet, grave ud, lægge 300 mm isolering og nyt gulv oven på betonklaplaget.
  • Krybekælder: I ældre villaer er der ofte indrettet krybekælder, som oprindelig blev brugt til at føre rørene til radiatorerne frem. Ventilationshullerne i krybekælderen forhindrer, at fugt stiger fra undergrunden op i huset, men afkøler også gulvet kraftigt. Hvis ikke det allerede er sket, bør der isoleres i krybekælderen under gulvet.
  • Skråvægge: I ældre ejendomme kan skråvægge være uisolerede. Ofte er det muligt at skubbe 100-125 mm isolering ned bag en skråvæg med en tynd masonitplade. Det er en opgave for en fagmand, men det kan være en god løsning, hvis taget ikke skal skiftes inden for de kommende år.

Læs mere om her, hvad du kan gøre for at isolere dit hus.