Her skal du starte med at isolere:

1. Loft 

Den mest enkle og billigste genvej til store penge- og CO2-besparelser er at efterisolere et uindrettet, vandret loft. Især i ældre ejendomme er isoleringslaget ofte ret tyndt, i forhold til de standarder, man sætter i dag. Hvis du for eksempel på et loft på 120 kvadratmeter blot forøger isoleringslaget fra 100 til 200 mm mineraluld, kan du spare cirka 1.500 kroner årligt.

Efterisoleringen foretages med isoleringsmåtter eller granulat. Isoleringsmåtterne skal skæres præcis til mod spær (husk korrekte ventilationsspalte ud til det fri mellem tag og isolering), rør, stolper og lignende, for at undgå kuldebroer. Hvis ikke du føler dig sikker på, hvordan dette gøres, bør det overlades til en fagmand.

Før selve isoleringsarbejdet udføres, bør du kontrollere, om der er en korrekt dampspærre på den varme side af isoleringen (læs mere om dampspærre her), ligesom det kan blive nødvendigt at hæve gangbroen hen over loftet.

Hvis efterisoleringen foretages i forbindelse med en tagrenovering, skal du huske at overholde bygningsreglementets regler. Her står der, at U-værdien skal være 0,15 eller bedre. Det svarer til minimum 260 mm isolering, men Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og Energitjenesten anbefaler mindst 300 mm isolering på lofter og i tagrum.

Udvendigt kan vægge uden hulmur beklædes med særlige, hårde isoleringsmåtter.

2. Ydervægge

Der kan også opnås betydelige penge- og CO2-besparelser ved at efterisolere ydervægge – især hvis de i forvejen er helt uisolerede.

Det typiske, danske enfamiliehus fra år 1900 og frem er bygget med ydervægge opført som hulmur. En hulmur består af en facademur og en bagmur med et hulrum imellem. De to mure er punktvis forbundet med murbindereaf kraftig ståltråd. Frem til omkring 1970 blev hulmure næsten altid opført uden isolering, mellem facademur og bagmur.
Hvis du er usikker på, om en hulmur er isoleret, kan du kontakte en fagmand. Han vil bore nogle huller i væggen eller pille enkelte mursten ud. Med et såkaldt teknoskop kan han kigge ind i hulmuren, eller han kan mærke efter om der er isoleringsmateriale ved hjælp af en lang, tynd metalpind. Nogle hulmure blev i 1970’erne og 1980’erne isoleret med et opskummende produkt, som siden er gået i opløsning. Hvis væggen er kold, selv om den angiveligt er blevet isoleret, er det derfor en god idé at få undersøgt hulrummet for at se, om isoleringen er intakt.

Isoleringen gavner dog først ordentligt, hvis huset er helt tæt. Nogle huse er meget utætte ved vinduer og døre, og ofte trækker det ind fra skunklemme. Gå disse steder efter og luk utæthederne med tætningslister, eller ved at reparere skævheder og lignende. Tag fagmanden med på råd.

De store producenter af isoleringsmaterialer i mineraluld, for eksempel Rockwool og Isover, leverer isoleringsmaterialer i mange former og til en række specifikke formål. Disse former kan generelt set inddeles i fire hovedkategorier:

Måtter: Bruges ved isolering af plane flader på loft eller i krybekælder. Presses ind imellem lægter. Fås i forskellige tykkelser, men kan endvidere lægges oven på hinanden. Kaldes også batts eller formstykker.

Ruller: Bruges i princippet ligesom måtter, men kan hurtigt rulles ud over store flader.

Rørskåle: Bruges til at isolere varme, vandførende rør. Moderne rørskåle klemmes nemt ned over rørene.

Granulat: Mineraluldsgranulat anvendes på lofter, i etageadskillelser eller i ydervægges hulrum.

Ved hulmursisolering vælger man som regel at indblæse isoleringsmateriale, for eksempel polystyrenkugler eller mineraluldsgranulat, i hulrummet. I praksis udføres indblæsningen ved, at fagfolk fjerner nogle få mursten i ydervæggen, så der bliver adgang til at blæse isoleringsmaterialet ind. Murstenene sættes tilbage igen efter arbejdet, så indgrebet efterlader næsten ingen synlige spor.

Hvis ikke der er hulrum i ydervæggen kan du i stedet vælge at isolere indvendigt eller udvendigt.

Indvendigt sker det ved at indsætte isoleringsmåtter mellem lægter, og beklæde væggen med for eksempel to lag gipsplader. Dette arbejde bør udføres af en fagmand af hensyn til risikoen for råd og svamp.

Udvendigt vil man som regel beklæde med særlige, hårde isoleringsplader, der bagefter pudses op. Metoden egner sig bedst ved huse med stort tagudhæng. Du skal regne med, at vinduerne skal flyttes ud, så der er tale om en forholdsvis dyr løsning. Men at der kan opnås betydelige besparelser med udvendig efterisolering, viser en bolig i Hjørring, hvor man med blandt andet 350 mm Rockwool isoleringsmåtter beklædt med puds, har omdannet et ganske almindeligt enfamilieshus fra 1963 til et højisoleret, såkaldt passivhus. Varmeforbruget i huset på 100 kvadratmeter er sænket til kun 1.200 kroner om året! Udvendig isolering kan også forvandle og forskønne et ellers kedeligt hus, fordi det får helt nye facader, og måske også vinduer, hvis det er nødvendigt.

I dag anvendes ofte mineraluld, det vil sige glasuld eller stenuld, ved isolering af private huse. Mineraluld består af meget tynde tråde af glas eller stenmateriale, som ikke kan brænde. Derfor fungerer isoleringen også som en brandhæmmende foranstaltning. Evnen til at isolere mod kulde (og varme) skyldes, at luften mellem trådene står stille og derfor er en meget dårlig transportør af temperaturforandringer. En typisk mineraluldsmåtte består af 99 procent luft og 1 procent tråde.

Polystyrenkugler anvendes ved isolering af hulrum i ydervægge. Ekspanderet polystyren er desuden en hyppig løsning til isolering i beton og mod jord, for eksempel i terrændæk og udvendigt på kældervægge. Også her er det stillestående luft, enten mellem kuglerne eller inde i den ekspanderede polystyren, der giver den isolerende effekt.

3. Skunke

Skunken er et aflukket rum inde under et skråt tag. I ældre huse er disse rum ofte blevet overset i forbindelse med isolering, så her kan du med fordel få kigget efter.

Skunkvæg og vandret skunk (etageadskillelse og/eller gulv i skunkrummet) bør isoleres på samme måde som loft og tag – gerne med 300-400 mm. Hvis skunken ikke benyttes, kan man i praksis lade en eventuel isolering, som ligger under tagkonstruktionen, fortsætte ned langs indersiden af skunkrummets væg og videre hen over skunkrummets gulv.

Det er svært at sige noget præcist om, hvor meget varme du sparer ved at isolere en skunk. Det afhænger af rummets størrelse og andre forhold. En beregning foretaget af Energitjenesten viser, at i et 10 meter langt hus, som er opvarmet med oliefyr eller gas, med 20 kvadratmeter skunkgulv og 20 kvadratmeter skunkvæg, ligger den årlige besparelse ved en oliepris på 10 kroner/liter på 790 kroner.

Ud over en lavere varmeregning, opnår du ofte den gevinst, at risikoen for kuldebroer elimineres, så du undgår træk og dannelse af skimmelsvamp. Det bevirker, at indeklimaet bliver bedre.

I gamle dage havde man ikke mineraluld eller polystyren, så der benyttede man i stedet papir, tang, træflis eller halm til isolering af boliger. Nogle af disse produkter er stadig i brug og velegnede. Siden er der kommet nye materialer til, for eksempel Perlite, som er små, vulkanske sten, der blandt andet egner sig ved hulrumsisolering.

Papiruld er et særlig populært alternativ til mineraluld. Det består af brandimprægneret genbrugspapir, og det leveres af en række forskellige, danske producenter.

Det er omdiskuteret, hvor effektive de alternative isoleringsmaterialer er. Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut er papiruld 20 procent mindre effektivt end mineraluld. Der skal med andre ord bruges minimum 20 procent mere materiale, for at opnå samme effekt som med mineraluld. Til gengæld er papiruld som regel billigere i indkøb end tilsvarende mineraluldsprodukter. Derfor er det absolut værd at overveje ved en række isoleringsopgaver.

At papiret er tilført brandhæmmer, forhindrer ifølge Energistyrelsen ikke, at det kan brænde. Papiret skal derfor anvendes i forbindelse med konstruktioner, hvor der er særlig brandbeskyttelse. Det kan være i form af for eksempel gipsplader

4. Varme rør

Det er både nemt og ret billigt at sørge for god isolering af varme rør, det vil sige rør til varmt vand og til opvarmning af radiatorer. Du kan spare mange penge på varmebudgettet, hvis du isolerer rørene i kolde lokaler, for eksempel kældre eller lofter. I mange boliger er disse rør allerede isolerede, men isoleringen er ofte gammel, af en dårlig kvalitet, eller også er den så slidt, at den ikke slutter tæt.

Med moderne rørskåle i en god kvalitet, det vil sige i mineraluld og fra et anerkendt fabrikat, kan du opnå en effektiv isolering af rørene. Det er ikke svært selv at montere rørskålene på rørene. Blot skal man være omhyggelig med tilskæring af isoleringsmaterialet omkring ventiler, haner og forgreninger. Mange byggemarkeder og trælasthandler sælger dog rørskåle med kun 15 mm. tykkelse, og dem bør du ikke købe. Energitjenesten og Videncenter for Energibesparelser i Bygninger anbefaler isoleringstykkelser på 30-50 mm.

Alene en isolering af 10 meter rør med 30 mm rørskåle kan give en besparelse på over 2.200 kr om året.

En kold krybekælder giver kolde stuegulve ovenpå. En isolering giver altså ikke blot lavere varmeregning, men også øget komfort.

5. Krybekælder

Der kan være hundekoldt på stuegulvet i et hus med ventileret krybekælder, og sådan en har mange af de villaer, som blev bygget i første halvdel af 1900-tallet. Løsningen på problemet er at isolere under gulvet, og der skal ikke nødvendigvis så meget til. Du må dog endelig ikke stoppe krybekælderens ventilationshuller til, da det kan skabe fugtproblemer, der skader husets konstruktion.

Udover at skabe et bedre indeklima giver en isolering mod krybekælder en mærkbar besparelse på varmebudgettet, og det nedbringer husets CO2-udledning. Ikke blot skal du bruge mindre energi på at varme stuen op. Når gulvet ikke længere er koldt, og fødderne føles lune, vil du kunne sænke temperaturen i stuen generelt. Hvis den for eksempel sænkes fra 23 grader til 21 grader, sparer du typisk yderligere 6-10 procent.

Den mest enkle metode er at isolere gulvet nedefra, gerne med 200 mm isoleringsmåtter. Husk først at montere dampspærre helt oppe under gulvet. Herefter skubbes måtterne ind mellem gulvbjælkerne og holdes fast med trælister. Nogle steder er der anvendt galvaniserede metaltråde, men de kan udvide sig og komme til at hænge løst, så isoleringen ikke slutter tæt. Det er vigtigt, at isoleringen ikke hænger, så der kommer luftsprækker op mod gulvet.

Arbejdet kræver, at der er mindst 50 cm. frihøjde i krybekælderen.

Alternativt kan gulvbrædderne tages op, og der isoleres fra oven, eller der udføres et helt nyt terrændæk.