Har du plads og lyst til at have et hjemmeværksted, så er indretningen af dit værksted vigtig. Hvis du skal blive rigtig glad for dit værksted, så skal både du både have den rette indretning og det rigtige værktøj.

Indretning af værkstedet

Det er vigtigt at du starter med at få ryddet godt op, så du har et overblik over, hvor meget plads du har at gøre godt med. Om det er i garagen, eller i en separat bygning dit værksted skal være, så sørg for at få tømt godt ud i de ting du har der i forvejen.
Husk at et hjemmeværksted kan have alle størrelser, store som små. Hold dig derfor ikke tilbage.
Med den rette indretning af dit værksted, så kan du formå at holde et overblik over dine ting. Mange har ofte et rodet værksted, og det er ofte et resultat af dårlig indretning. Det er altid godt at have styr på sagerne.

Det første du skal overveje, når du begynder på indretningen, er at se på hvor dit arbejdsbord skal være placeret i værkstedet. Det er det, det hele står og falder på. Sørg også for at der er plads rundt om bordet, så du let kan bevæge dig rundt. Hvis du har mulighed for det, så er det også en god idé at have en hylde under bordpladen, så du på denne kan opbevare lange ting.

Et andet godt råd til din værkstedsindretning er, at få hængt en masse op på væggene. Udnyt så meget vægplads du kan, så der er så meget plads på gulvet som muligt. Find evt. en lille værkstedsreol, du kan fylde op. Ellers handler det bare om at være kreativ, i måden du hænger dine ting op på væggen – det er jo ikke alle der har plads til en pallereol på værkstedet!

Værktøj

Hvilket værktøj er så vigtigst? Det er svært at sige, da det kommer helt an på behov. Men vil man gerne være i s

tand til at lave lidt af de hele, har vi her nogle råd til hvad man kan investere i. Når du har fået indrettet dit værksted, skal du overveje at investere i nogen af de følgende værktøjer:

Vinkelsliber

vinkelsliberEn vinkelsliber er bare uundværlig. Den maskine kan alt. Lige meget om du skal skære i træ, jern eller mursten, så kan din vinkelsliber klare det med den rette klinge. Derfor bør du også investere i en med god kvalitet, når du skal have den indkøbt til dit værksted.

 

Storkompressor
Renseredskab, sprøjtemaling, lakering eller dækpumpe. Den dejlige storkompressor kan også det meste. Har du i sinde at lave meget i dit værksted, og mange forskellige ting, så skal du eje sådan en.

 

Boremaskine
Selvfølgelig skal du også have en skrue-/boremaskine. Når du køber en boremaskine så tænk over, hvad du kunne komme til at bruge den til. Skal du aldrig bruge den til andet end at samle skabe, så behøver du ikke en der er ret kraftfuld. Skal du derimod sætte carport op, så skal du have en noget bedre. De dyre er oftest de bedste, så pas på med at vælge en der er alt for billig.

Musikanlæg
Musikanlægget er en selvfølge på ethvert værksted. Du behøver ikke at have noget nyt, fancy anlæg. Bare anlægget kan spille, så det er godt. Går man alene i værkstedet, så er det dejligt at have lidt baggrundsstøj.

De vigtigste småting

Der er en masse småting du selvfølgelig også skal huske at have. Vi har her lavet en lille liste de mest nødvendige:

Blyant Du bliver overrasket over, hvor meget du får brug for en blyant. Køb et lille lager.

Hobbykniv Køb en med knæk-af blade, så du altid har et skarpt blad ved hånden.

Fukssvans Det er altid rart at have en almindelig sav, hvis ikke det er nødvendigt at sætte gang i maskinerne.

Tommestok

Skruesortiment

Det kræver en mindre investering at få sit eget værksted. Ikke desto mindre, er der mange ting du i fremtiden vil have lettere ved. Er dit værksted oppe at køre, så er der pludselig mange ting du kan klare selv. Efterhånden som du bliver mere erfaren, hvis ikke du allerede er, så kan du også selv begynde at lave ting til hjemmet. Det kunne f.eks. være et lille bord, en taburet eller andet. God arbejdslyst!