Den fineste terrasse i sandsten

Har I en terrasse, I egentlig er ved at være lidt trætte af? Det kan være, det er den originale terrasse, som hørte til huset, da I flyttede ind. Nu er det måske ved at være på tide, at I får gjort noget ved den, så den bliver jeres helt egen. Men hvordan skal den se ud? Først og fremmest skal I have fundet ud af, om I er mest til fliser eller en træterrasse.

Med en fliseterrasse kan I begrænse vedligeholdelse til et minimum. Her kræves det ikke, at der løbende olieres og slibes ned, og der kommer aldrig splinter op. I kan for eksempel vælge at få den lagt i fine sandstensfliser, som giver nuancer og liv, når man kigger på terrassen. Samtidig er det en lys sten, som passer rigtig godt til det åbne område, som en terrasse ofte er.

Hvorfor lige sandsten?

Måske I spørger jer selv, hvorfor det lige præcis skal være sandsten, I vælger? Sandsten afslører forskellige lag af sig selv, og det betyder, at det kan virke som om, at flisen næsten har striber. Mange kan godt lide det meget organiske udtryk, som sandsten afgiver, modsat de mere brugte, grå fliser, som man kan finde på mange terrasser rundt omkring. Så hvis I gerne vil have noget, der skiller sig lidt ud, er sandsten en fin mulighed.

Samtidig er sandsten en type af sten, der er kendt for at være robust. Du skal altså ikke være bange for, at flisen pludselig knækker, hvis der kommer lidt for høj belastning på, ligesom stenen også sagtens kan holde til både vand og vind samt solens stråler.

Forskellige nuancer

Sandsten har den fordel, at de kan fås i mange forskellige nuancer. Det gælder alt fra de rødbrune over de gullige til de grålige nuancer. Hvis I gerne vil have terrassen til for eksempel at passe til husets sten, kan I altså overveje at finde en nuance, der ikke er helt ved siden af.

Omvendt kan I også skabe kontrast og vælge en nuance, der netop skiller sig lidt ud. I kan prøve jer af med forskellige stenprøver og så finde ud af, hvad I egentlig godt kunne tænke jer at gøre med det. Det giver ro i hovedet, når man har en terrasse, der er organisk og stilren, og som passer til resten af det, I har i jeres have og hjem.