Hvis du er hus- og haveejer, har du helt sikkert også en masse redskaber og andet, som skal opbevares et lunt og tørt sted. Særligt i vintermånederne er det nødvendigt og vigtigt, at du passer på fx dine redskaber.
Et isoleret skur er derfor helt uundværligt.
Især fugt og frost kan ødelægge dine redskaber og andre ting, hvis du opbevarer dem i et skur, som ikke er isoleret.
I et almindeligt skur kan du ikke opbevare nær så mange ting, som du kan i et isoleret skur.
Hvis du har et uisoleret skur, skal du tænke nøje over, hvad du opbevarer i det, da det skal kunne stå imod både kulden og fugten for ikke at blive ødelagt.
Et almindeligt skur er godt nok til at opbevare haveredskaber og cykler, men har du andre ting, som ikke kan klare kulden, må du have et isoleret skur.
Fordele ved et isoleret skur
Med et isoleret skur sikrer du dig, at dine redskaber og dit værktøj ikke går til grunde på grund af frostvejr.
Desuden kan du opbevare rigtig mange andre ting i et isoleret skur.
Du kan fx have et ekstra køleskab i skuret. Hvis du sørger for at skadedyrssikre dit skur med metalbånd nederst på væggene og i gulvet, vil du også kunne opbevare eksempelvis foder, fuglefrø eller løg fra køkkenhaven.
I et stort isoleret skur vil du også få en arbejdsplads eller et værksted, som du kan bruge selv i de kolde måneder.
Byg selv et isoleret skur
Det kan godt lade sig gøre at isolere et skur, når først skuret er bygget. Det er dog uden tvivl meget nemmere, hvis du tænker isolering af skur ind fra starten af din proces.
Isolering af skur er ikke svært, når du gør det selv fra bunden. Faktisk er det meget sværere at lave et færdigbygget skur isoleret, da du risikerer, at der kommer fugt i skurets konstruktion, når du efterisolerer.
Der kan være byggemarkeder, hvor du kan købe et færdigbygget skur isoleret som et samlesæt. Det vil dog være meget billigere at bygge et isoleret skur selv.
Hvis du bygger og medtænker isolering af skur fra begyndelsen, er det hverken dyrt eller svært.
Isolering af skur er derimod svært, hvis du har et eksisterende skur, der skal efterisoleres, da der ikke nødvendigvis er plads til isoleringsmaterialet i konstruktionen. Når du bygger et isoleret skur fra bunden, er det altså vigtigt, at du bygger, så der er plads til isoleringsmateriale.
Isolering af skur skal gøres i vægge, gulv og loft, så dit skur bliver så frostsikkert som muligt.
Skal du bruge dit isoleret skur som værksted eller arbejdsplads, er det en god idé også at isolere vinduer og døre, så du undgår kuldebroer.