Der er mange ting, du skal overveje, når du går med tankerne om at få lagt et nyt tag. Først og fremmest skal du afgøre om det overhovedet kan betale sig. Der er dog sket en hel del fremskridt i forhold til taglægning de seneste år, så hvis du har et ældre tag, så er der mere eller mindre kun fordele at finde.
Det er en investering der gør, at du ikke behøver at skulle bekymre dig om isolering eller udskiftning de næste 30-50 år eller mere. Se her hvis du gerne vil have mere at vide om alt det der er vigtigt ved udskiftning af taget.
Her er fordelene ved at få nyt tag
Der er flere fordele når det kommer til at få lagt et nyt tag. Først og fremmest er det en investering, der for de flestes tilfælde vil betyde, at varmeregningen falder. Der vil være mulighed for at isolere bedre, med nytænkende og geniale materialer, ligesom at der vil kunne findes en løsning på en tagbeklædning der kan holde i op til 75 år eller mere såfremt du vælger nogle af de mest holdbare materialer.
Det er dog alligevel en stor beslutning at skulle skifte taget. Det er noget der tager lang tid og der er mange overvejelser der skal gøres, særligt økonomisk og håndværksmæssigt.
- Mulighed for at tjekke spær og udføre eventuelle reparationer
- Efterisolere og dermed spare på varmeregningen
- Brandsikre taget efter de nye forskrifter
- En investering der kan højne værdien for din bolig
Et nyt tag skal overholde den nyeste lovgivning på området
Der sker hele tiden nye tiltag også indenfor det håndværksmæssige. Det er blandt andet for at sikre et mindre klimaaftryk ved eksempelvis valg af specifikke materialer, men det er mest af alt for at øge sikkerheden. Det er både relevant politisk, personligt, forsikringsmæssigt og økonomisk. Når du skal sikr dig at du med et nyt tag overholder lovgivningen, så skal du både have et kig på lokalplanen i kommunen og eventuelt tinglyste servitutter samt den generelle lovgivning.
Her er der blandt andet krav til isolering, undertag med mere. Dit forsikringsselskab kan også have forskellige krav, der vil have indvirkning på dit valg af et nyt tag. Er du blot det mindste i tvivl om du har helt styr på love og regler, så bør du kontakte en lokal håndværker der kan hjælpe dig igennem eller en bygningssagkyndig der kan guide dig igennem forholdene.
Hvilket tag skal du vælge?
Der er mange forskellige typer af tagkonstruktion du kan vælge. og mange gange vil prisen være det der er afgørende for, hvilket tag der bliver valgt. Der er ståltag, skifertag eller natur skifer, tagpap, eternit eller tegl. Hver tagbeklædning har hver deres fordele og ulemper. Når du skal vælge det rette tag, så skal du også gerne kigge på, hvor meget dit hus bliver værd efterfølgende. Hvis du eksempelvis skifter teglstenene ud med et tag af tagpap, så kan det nedsætte værdien for dit hus og måske ikke være lige så god en investering at foretage.
Som tommelfingerregel vil tagpap og eternit være løsninger der egner sig til carporten eller skuret, eller hvis du har en lille bolig med en meget lille hældning. Har du et større hus du gerne vil have nyt tag på, med en større hældning på taget, så er det en god idé at vælge tegl eller skifer. Først og fremmest fordi det mange gange er den bedste investering i forhold til værdien, men også fordi at det er disse typer der holder længst ude i fremtiden, endda helt op til 75 år eller mere.
Hvis du er i tvivl om hvad der er den rette investering, så hiv fat i fagpersoner der arbejder på dette område og eventuelt også din bank i forhold til dine muligheder.
Taget skal gerne være passende til husets stil
En anden ting du skal overveje er, om et nyt tag vil være passende til dit hus. Det er ikke alle tagtyper og farver der vil se lige godt ud som andre. Hold gerne stilen med de rette former og farver, således at det ikke syner skævt når først det er lagt. Det er også noget der i sidste ende vil kunne have betydning for værdien af dit hus og skal det eventuelt sælges, så kan det samlede udtryk af huset være det der er med til at afskrække eller tiltrække mulige købere.