termisk energi

Hvad er termisk energi?

Som moderne menneske kan det ofte være rigtigt nemt at tage tingene for givet. Vandet kommer automatisk ud af hanerne, andre mennesker er ikke længere væk end et hurtigt opkald og boligen opvarmes tilsyneladende af sig selv. Men har du nogensinde sat dig ned og tænkt over hvordan disse ting rent faktisk er sammensat. Hvis man f.eks. tager opvarmning, så er det bestemt ikke en proces, der kan ses med det blotte øje. En genstand bliver nemlig varm, når dets mikroskopiske molekyler begynder at bevæge sig hurtigere end normalt.

Termisk energi er fysik for perlehøns

Den ovennævnte bevægelse i et objekts eller systems molekyler kaldes også for termisk energi. Termisk energi opstår når der anvendes en bestemt påvirkning til at skabe bevægelse i objektets molekyler. Hvis der er tale om flere objekter, så kan man kalde dette for et system. Det er samme princip, men blot i et lidt større perspektiv. Man kan derfor kalde termisk energi for kinetik, idet energien netop skabes af bevægelsen. Ethvert objekt har en iboende temperatur, der kan måles i temperaturgrader, og når de forskellige partikler skifter tempo, så vil temperaturen enten stige eller falde; og i forbindelse med opvarmning, så er det selvfølgelig de hurtigere partikler man er interesseret i.

Sådan bliver termisk energi anvendt

Lad os tage et jordnært eksempel for at vise hvordan termisk energi fungerer. Din gode gamle komfur er faktisk et klasseeksempel på termisk energi . Varmelegemet i dit komfur er selve kilden til den termiske energi; og jo højere du skruer op for komfuret, jo varmere vil den dermed blive. Ved at skrue op for varmen vil molekylerne i varmelegemets metal nu begynde at bevæge sig hurtigere, og der vil nu ske en tilsvarende opvarmning. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo hurtigere partiklerne bevæger sig, jo større mængde termisk energi vil din kogeplade nu indeholde. Når du så kommer en gryde med vand på din kogeplade, så sker der nu det følgende:

 

  • Efter at være placeret et stykke tid på den varme kogeplade, så kan man nu konstatere at den termiske energi videreføres til gryden. Dette sker som bekendt ikke øjeblikkeligt, men gradvist. Efter et vist antal minutter vil den varme gryde nu have få molekylerne i vandet til at bevæge sig hurtigere og hurtigere, og til sidst vil vandet begynde at koge.
  • Denne overførsel af varme via termisk energi kaldes nu for opvarmning, hvilket i denne sammenhæng vil dække over den proces, hvor termisk energi overføres fra ét objekt/system til et andet. En stigning i et objekts indre energi vil derfor også betyde en temperaturstigning.

Geotermisk energi har et kæmpe potentiale

Nu hvor den termiske energi  skulle være blevet lidt mere afmystificeret, så er det nu på tide at tale om den såkaldte geotermiske energi. Den geotermiske energi er et begreb, der har rod i selve vores planet. Som bekendt befinder der sig en kæmpe varmekilde i jordens kerne, der på ethvert givet tidspunkt befinder sig på over 5000 varmegrader; og denne varme kan faktisk udnyttes af os mennesker. Faktisk strømmer der konstant energi svarende til omtrent 45 terawatt ud af jordens skorpe. Hvis du nu ikke lige skulle være bekendt med terawatt, så er det nok at vide, at blot 19 terawatt er tilstrækkeligt til at dække hele jordens årlige energiforbrug. Den geotermiske energi er en termisk energi, der naturligvis har mange år på bagen – faktisk lige så mange år som vores planet har eksisteret. Geotermisk energi dannes via radioaktivitet fra det indre af jorden, samt den varme der opstod da jorden blev dannet for flere milliarder år siden. Dette betød, at i sin spæde begyndelse var jorden et særdeles varmt og ugæstfrit sted at opholde sig på. der er gudskelov sket en betragtelig nedkøling siden da, og mennesker, dyr og planter kan selvfølgelig nu leve på jorden uden at brænde op. På trods af dette er der dog stadig en enorm geotermisk energi, der bestemt ikke bør gå til spilde.

Termisk energi – den uendelige historie

(Geo)termisk energi kan nemlig snildt anvendes til at lave elektricitet, og ikke mindst til opvarmningsformål. Den geotermiske energi er nemlig (set i menneskeligt perspektiv) uendelig, og man kan roligt lægge sin tillid i, at den aldrig vil slippe op. Dette skyldes nemlig, at den termiske energi hele tiden vil forny sig selv. Dette giver termisk energi den helt store fordel stillet overfor andre grønne energiformer, såsom sol-, vind- eller vandenergi, der jo netop er afhængige af klima- og vejrforandringer. Geotermisk energi er nemlig altid konstant.

Stadig et mindre CO2-udslip

I lighed med andre former for energi, så er termisk energi også ansvarlig for et mindre CO2-udslip. Dog vil udslippet fra et geotermisk kraftværk være markant lavere end f.eks. et kulkraftværk. Faktisk udleder geotermisk energi kun omtrent 5% af et kulkraftværks CO2-udslip. Fordelene taler med andre ord for sig selv.

Vulkansk aktivitet hjælper

For at kunne udnytte den geotermiske energi optimalt og mest effektivt, så er det uden tvivl en fordel hvis man befinder sig i nærheden af vulkansk aktivitet. Dette skyldes naturligvis, at energien befinder sig langt tættere på jordoverfladen, hvilket gør det langt nemmer at udnytte varmen. Nu er vi jo ikke ligefrem velsignet med et kæmpe antal vulkaner herhjemme, så det er som dansker derfor med at tænke kreativt for at udnytte energi. Vi har det jo ikke ligesom islændingene, der nærmest snubler over den ene vulkan efter den anden, og faktisk hovedsageligt opvarmes via termisk energi hentet fra jorden.

(Geo)termisk energi på de hjemlige breddegrader

For at kunne udnytte energi fra jorden herhjemme, så skal vi desværre gå lidt mere omstændigt til værks. Når dette så er sagt, så er det bestemt ikke umuligt. Der skal dog bores ned i jorden – faktisk op til tre kilometer; men så er der til gengæld også fuld adgang til den termisk energi. Når dette så er sagt, så vil termisk energi i Danmark nok fungere bedst i kombination med andre grønne energiformer. Dette skyldes nemlig, at man højst kan udvinde energi til at opvarme vand til et sted mellem 70-80 grader; og dette er desværre ikke tilstrækkeligt til at producere elektricitet, der netop kræver vanddamp på over 160 grader; hvilket er det der skal til for at producere elektricitet. Og med blot tre geotermiske anlæg herhjemme, så skal man nok betragte termisk energi som en fremtidsmulighed.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.