Som en miljøbevidst person ved du nok godt, at den grønne livsstil i stor grad handler om at formindske sit forbrug. Men det er ikke altid en mulighed at formindske; i de tilfælde kan det alligevel gøre en stor forskel, når man vælger produkter, som er produceret på mere miljøvenlige måder. Det kan for eksempel være lavet af bambus!
Bambus som materiale
Bambus er et super godt materiale, og det er med god grund blevet mere og mere populært. Bambus vokser nemlig super hurtigt, så der er ikke et behov for at fælde hele skove, som med almindelige træer, og man skal ikke vente i lang tid for at få materialet. På samme tid bruger produktionen af bambus rigtig meget CO2, da bambus er en plante, der har rigtig effektiv fotosyntese. CO2 er en drivhusgas, som er med til at få temperaturen til at stige på vores planet, så det er vigtigt med planter såsom bambus, der kan bruge CO2 til noget fornuftigt. Derfor er det en rigtig god idé at købe ting lavet af bambus.
Møbler af bambus
Du kan finde en masse super flotte møbler lavet af bambus. Bambus er et meget holdbart materiale, men det kan godt kræve en smule vedligeholdelse, alt efter hvad du køber. Du kan finde bambus møbler både til indendørs og udendørs brug. Dog skal du være opmærksom på, udendørsmøbler ofte kræver lidt ekstra pleje, da de skal kunne holde til det danske vejr. Du kan finde bambusmøbler i mange forskellige designs, så du vil sagtens kunne finde nogle, der falder i din smag.
Stof af bambus
Bambus kan ikke kun bruges som erstatning for almindelig træ; det kan også laves om til stof. Og når man gerne vil være miljørigtig, gælder alting fra valg af gardiner til tæpper til sofapuder. Stof af bambus er utrolig blødt, og flere mennesker er begyndt at bruge det i deres hverdag. Det egner sig rigtig godt til for eksempel sengetøj, men bruges også til beklædning. Det er især strømper og undertøj af bambus, som er blevet mere og mere almindeligt. På den måde kan du inkludere bambus i mange forskellige dele af din hverdag.
Pas på vores verden
Du kan være med til at gøre en forskel for vores verden. Hvert et valg har en effekt, og du kan tage mange gode valg, når du vælger bambus som materiale i dit hjem. Bambus er det nye sort; forbrug med god samvittighed.